9'eren

Mægleren/fredselskeren:
• 9-erne opleves som behagelige og vellidte, og måske lidt konfliktsky mennesker, der godt kan blive overset i mængden. De vil meget gerne leve sig ind i andres forhold og glemmer til gengæld ind i mellem sig selv og egne behov. 9-ere holder af god stemning, harmoni og ro. I stressede situationer oplever de let angst. Over for andre er de venlige, imødekommende, snakkesalige og ikke konkurrerende. De søger kompromisser og muligheder. De har svært ved at finde ud af, hvad de selv mener, og er derfor ikke glade for at tage beslutninger. Så hvis der absolut skal besluttes, sker det ofte i sidste øjeblik. Når man ønsker at debattere muligheder med dem, skal man give dem tid og ikke for mange alternativer. De accepterer andre, som de er - og forsøger ikke at lave om på dem.

• 9-erne vil fungere godt i jobs med klare retningslinier, hvor der ikke sker pludselige og uventede ting. De trives som rutinemennesker, og kaster sig ikke ud i risikable projekter. De skal helst have en deadline, og inden de i sidste øjeblik gør det nødvendige, samler de en masse information. Hvis andre blander sig og beslutter for dem, kan deres reaktion virke som stædighed og derved trække opgaven endnu mere i langdrag.

9-ere kan overveje at finde mere balance ved at prioritere deres opgaver.


Webdesign: www.courage-design.dk Kommunikation · Personlig Udvikling · Lederudvikling